|
Efter mere end 16 år i Vestafrika er jeg nu atter tilbage i de skandinaviske lande og klar til at tage fat igen på disse kanter.
Jeg kan give kurser i: 'Spil med figurer', 'dukkens sceniske liv', 'fremstilling af figurer og scenografi' og andet der har med teater med dukker og figurer at gøre.
Jeg påtager mig også instruktionsopgaver . Kommer gerne ud for et par dage for at rådgive med hensyn til forestillinger I er i gang med, men måske er kørt lidt fast i.
Trænger I bare til nogle timer hvor vi kan snakke om forestillinger I har planer om at gå i gang, eller er midt i, så er jeg også parat som en slags konsulent og inspirator.
Har I andre problemer omkring teater med dukker så lad høre fra jer. Måske har jeg løsninger - - - . Jeg har i hvert fald friske øjne at se med og det kan ofte være en hjælp.
Jeg har arbejdet indenfor 'teater med dukker' i over 40 år og har erfaringer fra mange forskellige teatre som instruktør, figurmager, scenograf, spiller og konsulent i både ind- og udland.
Nu håber jeg, at I lader høre fra jer, så vi kan få noget i gang sammen.
Gode hilsener fra Ole Bruun-Rasmussen
Ole Bruun-Rasmussen
Frostagatan 10 A
S - 242 30 Hörby
SVERIGE

|